Praktiske oplysninger

SFO Thorvald

 

Frederiksberg

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tøj og overtøj

I hjælper os og jeres børn således:

 

  • Skriv navn på alt, hvad I tager med. Madpakker, 10-mad, drikkedunke, tøj, regntøj, sko, gummistøvler, legetøj m.m

 

  • Hav altid et sæt ekstra tøj i garderoben. Husk at tjekke op på det jævnligt, så der ikke mangler.

 

  • Hav regntøj og gummistøvler fast liggende i garderoben. Vi går udenfor i al slags vejr!

 

 

Hjælp til selvhjælp

Hjælp dit barn med at kunne selv.

Det er en god ide at øve nedenstående:

 

  • Binde snørebånd.

 

  • Gå på toilettet selv (tørre sig selv, vaske hænder mm.)

 

  • Rydde op efter sig selv (madpakker og legetøj)

 

  • Tage tøj på, lyne lynlås mm.

 

  • Tage madpakke op og putte den i køleskabet

 

  • Krydse ind og ud på Tabulex

 

  • Selv pakke taske

 

  • Vaske hænder inden spisning

 

  • Tage solcreme på. I sommerferien forventer vi de er smurt ind hjemmefra, og så hjælper vi med at huske på eller smørre ind igen efter frokost. SFO´en har uparfumeret parabene fri solcreme.

 

 

Hvad skal vi vide?

I skal give personalet besked hvis:

 

  • Jeres børn skal med nogle andre hjem (hjemme-legeaftaler)

 

  • Hvis en anden henter jeres barn (bedsteforældre, barnepige mv.)

 

  • Hvis jeres barn er syg

 

  • Hvis jeres barn skal holde fri

 

  • Hvis jeres barn har lus, børnesår eller børneorm - HUSK at barnet skal være i behandling før de må komme på SFO.

 

Spørg på de forskellige etager, hvordan de ønsker I informere om ovenstående.

 

 

Ferier

Når skolen er lukket og SFO’en har åbent, samles alle børn på mørkegrø etage.

 

I ferierne tager vi på ture hver tirsdag, onsdag og torsdag. Hver mandag og fredag er vi hjemme på SFO’en og laver SFO-aktiviteter. Ugens aktiviteter planlægges mandag, og alle kan tage en ugeplan med hjem ved afhentning.

 

Læs mere om retningslinjer for ture i skoleferierne her ......